- Er du gift?, spørger et vejskilt et andet.
- Nej, jeg er skilt.
- Hvad koster en hjort? Den er rådyr!
Fortæller din far den slags platte vittigheder?
Så er du ikke alene: Ifølge den danske humorforsker Marc Hye-Knudsen kan moderne fædres hang til at være pinlige og fortælle dårlige jokes delvist have rødder i deres biologi.
Det skriver Videnskab.dk.
- Jeg argumenterer for, at fædre kan være prædisponerede for at fortælle pinlige vittigheder i kraft af deres typiske personlighedstræk. Og at fænomenet trækker tråde langt tilbage i vores arts historie, siger Marc Hye-Knudsen, der er videnskabelig assistent på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Marc Hye-Knudsen har som den nok første nogensinde lavet en akademisk analyse af fænomenet far jokes, også kendt som onkelhumor. Det er vittigheder, der indeholder ordspil, for eksempel: "Hvad sagde præsten, da han satte sig på Biblen? Kors i røven."
Årsagen til, at det tilsyneladende især er fædre, der excellerer i genren, kan delvist være biologisk, argumenterer Marc Hye-Knudsen i sin analyse, som snart bliver publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolutionary Studies in Imaginative Culture.
Hypotesen er følgende: Siden tidernes morgen har især fædre tumlet og leget vildt med deres børn for at hærde dem til voksenlivets strabadser. Oprindeligt blev børnene gennem legen oplært i at jage og forsvare sig.
Den dag i dag er fædre stadig i gennemsnit voldsommere og mere grænsesøgende end mødre i deres leg med børnene, vurderer Marc Hye-Knudsen.
- Når børnene udsættes for fædres platte jokes, lærer de at håndtere pinlighed. Det kan være en vigtig lektie, når man nærmer sig puberteten. Fædres drilleri kan tænkes at udfylde den funktion, at det træner børnene i at stå ved deres autentiske jeg trods socialt pres udefra, siger han og fortsætter:
- Jeg postulerer, at fædres platte humor kan ses som en form for drilleri eller grænsesøgende leg, som kan tænkes at have den funktion at presse børnenes grænser for, hvad der er pinligt.
En anden humorforsker, Carsten Levisen, er dog lidt skeptisk over for hypotesen.
- Som udgangspunkt er det altid spændende, når der kommer ny humorforskning, og der sker meget på fronten lige i øjeblikket. Men jeg er selv forsigtig med den biokulturelle tilgang, siger Carsten Levisen, der er lektor i lingvistik på Roskilde Universitet til Videnskab.dk.
Begreber som "plat humor" og "far jokes" findes primært i den engelsksprogede, vestlige del verden og så selvfølgelig i Danmark, vurderer lingvisten, som selv har forsket i plat humor.
- Hvis man skal se noget som værende et produkt af både kultur og biologi, tænker jeg, at man er nødt til at studere det i flere forskellige sprogkulturer, argumenterer Carsten Levisen.
Til kritikken svarer Marc Hye-Knudsen, at far jokes ikke kun er et fænomen i engelsk- og dansksproget kultur. Japanerne har begrebet "yaji gyagu," der kan oversættes til "gamle mænds vittigheder," nævner han.
- Jeg har i min analyse netop ikke begrænset mig til vestlig kultur, selv om jeg også opstiller en kulturel hypotese om, hvorfor far jokes kan tænkes at have fået en særlig kultstatus i Vesten, skriver han i en mail til Videnskab.dk.