Fuldtidsansættelse?
»Jeg oplever en masse politikere, som ikke fuldtidsansatte, der har meget svært ved at nå den store sagsmængde. Det er rigtigt at kigge på det.«
Opdeling i regering og opposition som i Folketinget?
»Det ville vi meget gerne, og vi havde håbet at kunne diskutere det i København og skaffe flertal. Vi er også optaget af, hvordan vi får sikret mindretallet og får de gode ting fra udvalgene og menige medlemmers interesse styrket. Men jeg tror, at Venstre har lagt sig fast på, at de er imod.«
I skal blive mere kritiske over for embedsmændene?
»Det er 100 procent rigtigt. Omvendt skal man også have været politiker i mere end et enkelt år for at nå dertil. Ellers har man typisk stor tillid til systemet og embedsmændene. Jeg er ikke i tvivl om, at man i de omtalte sager i København kunne overveje, om vi ikke skulle være skredet ind over for forvaltningen tidligere.«
Et særligt udvalg, som kan oversætte svært sprog i f.eks. revisionsrapporter?
»Sådan ét har vi næsten med revisionsudvalget, men man kunne godt kigge på store byer i Sverige og se, hvad gør man gør der. København har en særlig forvaltningskonstruktion, og jeg synes, at der er god grund til at kigge på, om vores styreform er uhensigtsmæssig.«
En pose penge til at købe ekstern hjælp for?
»Jeg synes, man som udgangspunkt skal bruge den ekspertise, man har i kommunen i konkrete sager.«