Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Danmark er kommet ud af en historisk lavkonjunktur, og væksten spirer mange steder. Der er dog stadigvæk brancher, regioner og kommuner, som er særligt udfordret.
Business Lolland-Falster stiller skarpt på udkanten og stiller spørgsmålet: Hvordan får vi hele Danmark med og sikrer, at landet ikke knækker på midten?
Kom og deltag i tre korte, spændende debatter, hvor vi sætter fokus på følgende temaer:
Erhvervsudvikling i udkanten - hvordan sikrer vi beskæftigelse og vækst i hele Danmark?
Borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune og Niels Milling, Dansk Erhverv
Social eksport - hvordan sikrer vi, at alle tager del i og løfter ansvaret for dem som har det svært?
Bettina Post, tidl. formand Dansk Socialrådgiverforening og borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune.
Mediernes rolle - hvordan påvirker medierne samspillet mellem land og by?
Karen Bro, chefredaktør Ekstra Bladet og Anne-Lise Becker, medstifter af facebookfænomenet Lovestorm Lolland-Falster.
Moderator: Rulle Grabow, politisk kommentator.
Tid:
Fredag den 12. juni klokken 13.00 - 13.45
Sted:
Stand G14 (Femern Belt Development) på ydermolen i Allinge Havn. Link til kort nedenfor.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.