Det er altid træls, når man finder ud af, at kloakken er stoppet. Trods det er den gode nyhed, at det ikke behøver at være svært at fikse det stoppede afløb. I mange tilfælde kan du nemlig klare det selv, og hvis ikke, så kan du eksempelvis kontakte kloakmester Sven Bech eller et andet kloakfirma i Gentofte, København eller Lyngby-Taarbæk, som kan hjælpe dig.
Det behøver ikke at være svært
Hvis du har en stoppet kloak, så er det bare med at få fikset den. Måden, hvorpå du gør det, afhænger af, hvilket afløb det er, som er stoppet. Derfor er der her en kort gennemgang af, hvad du skal gøre ved de forskellige afløb:
• Hvis det er dit toilet, som er tilstoppet, så skal du gribe fat i en svupper. Placér den i toilettets udløb, og fyld herefter vand på. Svupperen skubbes frem og tilbage et par gange, hvorefter man skal fjerne den hurtigt. Det er vigtigt ikke at fylde vatpinde, binde, tamponer eller lignende i toilettet, ellers stopper det hurtigt til.
• Hvis det derimod er køkkenvasken eller en anden vask, så kan du forsøge at hælde 1-3 liter kogende vand sammen med en smule opvaskemiddel ned i afløbet. Du kan med fordel gøre dette et par gange om ugen for at forbygge, at vasken stopper til.
• Er det gulvafløbet eller brusekabinen som driller, så skal du afmontere risten og derefter rense grundigt for hår og sæberester. Hvis der er indbygningsvandlås i afløbet, bør du også tage den op og rense. Dette kan du sagtens gøre løbende for at forebygge, at gulvafløbet stopper til igen.
• Hvis du har et badekar, hvor afløbet er tilstoppet, så er fremgangsmåden den samme som ved gulvafløb.
Hvis dit afløb stadig er tilstoppet efter, at du har prøvet disse tricks, så bør du kontakte en autoriseret kloakmester.