Nu tillader en folkepensionist sig at leve et godt liv, tage på fede ferierejser, oven i købet at gå på restaurant. Hvad er meningen? Væk med tilskud og mimrekortet, det mangler da bare;
Tag en tur på strøget, prøv at bevæge dig indenfor hos Gucci eller Louis Vuitton, et bælte her koster 1.300 - 2.500 kroner, og jeg kan forsikre, at det ikke er pensionister, der står i kø ved kassen, men derimod skolebørn. Samme skolebørn bliver vel også holdt hjemme fra skole en ekstra uge for at deltage i en fed ferie sammen med far og mor, uden at man af den grund taler om at skære i børnetilskuddet.