Det lyder næsten som noget fra en fremtids-film, men ikke desto mindre er den god nok.
To konvojer med med tre delvist selvkørende lastbiler er i dag kørt tværs gennem Danmark fra Malmø i Sverige til Padborg i Sønderjylland.
Det skriver tv2.dk.
Lastbilerne var bemandede med chauffører, men forbundet med digital radioteknologi, så deres fart automatisk blev afstemt med hinanden. Når den forreste lastbil satte farten op eller ned, gjorde de to andre det også.
Det er Vejdirektoratet, der har stået i spidsen for projektet, som skal gøre det muligt at at begrænse brændstofforbruget. Med teknologien kan lastbilerne nemlig køre tættere og det har en række fordele forklarer afdelingsleder hos Vejdirektoratet, Andreas Egense.
- Når lastbilerne kan køre meget tættere, sparer man brændstof, fordi der er mindre vindmodstand, der kommer mindre udledning af skadelige partikler, og derudover skaber det mere plads på vejene, siger han til tv2.dk.
Chaufførerne i bilerne skulle stadig selv styre rettet, skriver tv2.dk. Men i fremtiden er det meningen, at chaufførerne skal kunne foretage sig andre ting under kørslen og derved udnytte tiden bedre.
Forsøget i dag er en del af projektet The European Truck Platooning Challenge 2016.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.