Skattestop! Sjældent har et politisk valgløfte haft større bevågenhed. Ja, ordet er vel nærmest blevet synonymt med VK-regeringen ? Foghs helt store genistreg. Skattestoppet er enkelt ? det er let at forstå for både direktøren og Maren i kæret.
Men hvad betyder skattestop egentlig? Spørger du menigmand, vil svaret formentlig være, at det betyder, at skatten ikke stiger. Det ligger jo ligesom i ordet. Men hvad regeringen ikke fortæller, når den lovpriser det næsten religiøse skattestop, er, at det ikke er en garanti for den enkelte. At der er skattestop, betyder ikke, at din og din nabos skat ikke kan stige. Skattestoppet er et samfundsmæssigt stop for højere skatter ? altså et stop for, at der under ét opkræves højere skatter. Den enkeltes trækprocent er ikke omfattet af skattestoppet. Her er der ingen kontrakt med vælgerne.
På grund af de mange kommunesammenlægninger og ikke mindst udligningsreformen, der sender millioner fra Øst- til Vestdanmark, vil borgerne i mange af landets kommuner således næste år skulle betale højere skat ? for nogles vedkommende med op imod ét procentpoint. Så ja, vi har et skattestop i Danmark, men ligesom med regeringens behandlingsgaranti på kræftområdet er det ikke noget, der gælder for den enkelte.
Karl Marx skrev engang, at ?religion er opium for folket?. Spørgsmålet er, om ikke skattestoppet er det samme.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.