Hva så, Steven Lustü. Silkeborg har indkasseret 35 mål i efterårssæssonen, så det er jo lidt af en opgave, du er blevet sat på, sådan at skulle lukke hullet i det forsvar. Så der må vanke en ordentlig bonus, hvis I bliver oppe. Hvad lyder sådan en på?
Vi bliver oppe, og man bliver afhængig af at spille i den bedste række, så det bliver min bonus. Det er en ære for mig at spille i den bedste række i Danmark, så det er den eneste bonus, jeg skal have.
Har Silkeborg slet ikke lokket med nogen check?
Det vil jeg ikke udtale mig om.
Jeg så en, der rendte rundt i en FC Zulu-trøje, hvor der stod ugens konge på, men jeg kan forstå, at det er sådan en trøje, man får, når man har kvajet sig. Vil det sige, at hele Silkeborg-holdet stiller op i FC Zulu-trøjer om to uger, hvis I taber til Horsens?
Nej det gør vi ikke. Det er en intern joke, og det er en Silkeborg-joke, så det gør vi ikke. Det er ment i ren venskabelighed. Det kan være alt muligt, der gør, at man får den. Lige fra helt små ting ...
Der er jo en reel fare for, at det bliver den sidste halvsæson, vi ser dig i Superligaen. Kan vi ikke lige én gang for alle få slået fast, hvordan dit efternavn udtales?
Lus-ty
En gang til??
Lu-stø
Godt så!