Hva’ så, Kai Holm. Du vil have OL til København, men er du ikke klar over, hvor mange idrætsanlæg og hoteller vi skal bygge? Hvordan skal vi kunne det, når håndværkerne i forvejen har så travlt?
- Vi indgår bare et samarbejde med Don Ø. Han er jo så dygtig til at få alting til at blive en god forretning, ligesom Lalandia for eksempel. Vi kan da sagtens lave det hele om til et stort vandland bagefter. Ja vi kan lave hele Danmark om til et vandland.
Men det koster jo en formue at bygge alle de bygninger, hvor skal de penge komme fra?
- Vi låner dem til 2,5 procent i Japan – ligesom islændingene.
Kunne man forestille sig, at i ville indgå et joint venture med Ritt Bjerregaard, så hotelværelserne kunne lejes ud til 5.000 kroner om måneden bagefter?
- Nej, det er der vist ikke meget forretning i.
Helt ærligt, hvorfor skal et så lille land som Danmark have så stort et arrangement som OL. Kan vi ikke bare arrangere VM i keglebillard. Jeg kender en god bar ude på Amager?
- Vi arrangerer vist allerede dart, men vi bliver nødt til at have noget større, så vi kan blive sammenlignet med de store lande.
Jo, men altså, alle uden for Danmark tror jo alligevel, at Danmark er hovedstaden i Sverige. Risikerer vi ikke bare, at svenskerne løber med alt den gode publicity?
- Nej i virkeligheden tror de, at Stockholm ligger i Danmark, så det her er en glimrende mulighed for at få Skåne, Halland og Blekinge tilbage. Når først de ser, hvor fremadsynede vi er i Damark, så er jeg helt sikker på, at de stemmer sig tilbage under den danske krone.