Der er ikke noget værre, end når konen forstyrrer midt en god kamp foran fjernsynet.
I hvert fald blev en ægtemand så frustreret under Danmarks håndboldfinale mod Frankrig, at han ringede 112 og anmeldte konen for overfald.
"Han var meget utilfreds med konen og havde en seriøs forventning om, at politiet kom og assisterede ham, så han kunne få lov at se håndbold," siger Søren Wiborg, central vagtleder ved København Politi til eb.dk.
Det var aftensmaden som havde fået konen op i det røde felt. Den skulle laves med det samme, men manden ville hellere se kampen færdig.
Politiet anså dog ikke episoden vor alvorlig, så ingen blev sendt ud til den trængte ægtemand.
"Manden fik en skideballe for at misbruge 112 og blev ellers bedt om at finde ud af det med konen selv," fortæller Søren Wiborg.
Hvordan overfaldet forløb ved politiet ikke helt, men der blev dog ikke brugt kniv eller andre våben.
Kilde: eb.dk