I løbet af de næste to år forventer regeringen, at priserne på enfamilieshuse vil falde med fire procent i år og to procent næste år.
Det fremgår af en økonomisk redegørelse, som Finansministeriet har udsendt sammen med regeringens forslag til finanslov for 2009.
Trods de faldende priser vurderer Finansministeriet ikke, at der er grund til stor bekymring for boligejerne. Det er nemlig stadig udner én procent, der skylder mere væk, end deres bolig er værd.
»Boligejernes økonomi er generelt robust, og de kraftige stigninger i boligværdierne de senere år er ikke belånt i væsentligt omfang. Det er en meget lille andel af boligejerne, som er teknisk insolvente – under en procent – i nogen grad fordi antallet af førstegangskøbere er faldet i de områder, hvor priserne er nået højest op,« skriver Finansministeriet ifølge business.dk.