Fra 1. marts kan du ikke længere få en gratis pose i lufthavnene til at opbevare dine toiletsager. Rejsende må selv købe en pose hjemmefra til de medbragte væsker, siger Københavns Lufthavns kommunikationschef Anette Haaning:
»Det har indtil nu været en service for vores kunder, men nu kan man købe dem i butikker,« siger hun.
De medbragte væsker må i øvrigt maksimalt være på 100 milliliter stykket – og posen i alt kun rumme en liter.
Samtidig er præcis sådan en pose sat til salg i Føtex, Bilka og Matas – og snart kan man også købe den i SuperBrugsen og Kvickly før ferierejsen.
Posen leveres fra Århus-firmaet Eastport, der er det eneste firma i Danmark, der sælger de særlige Check-In Bags i dagligvarebutikker.
»Det går strygende. Faktisk er vi endda blevet ringet op af den danske stat, der gerne vil købe poser til medarbejdere, når de skal ud at rejse,« siger firmaets direktør.