Forskellige nuancer af gråt. Sådan ser det ud mange steder af landet, hvis man kigger ud af vinduet. Derfor kan det være en god idé at huske paraplyen i dag.
Det er en front, der ligger hen over landet, som giver regnvejret, der i aftenens og nattens løb allerede har givet relativt store mængder regn i den sydvestlige del af landet.
Det skriver tv2.dk.
I første omgang bevæger regnen sig hen over den sydlige halvdel af landet og vil efterhånden være kraftigst over de østlige egne. Men flere steder i landet vil man kunne opleve perioder med regn i løbet af formiddagen.
I løbet af eftermiddagen klarer det op, bliver tørt i den sydvestlige og vestlige del af landet. Men mod nord og i øst vil der fortsat være risiko for lidt regn.
Vejrudsigten er ikke meget mere opløftende for de kommende døgn, skriver tv2.dk. Allerede i nat kommer endnu et regnvejr ind over landet og lørdag aften bliver igen våd.
Til gengæld kan vi glæde os over forholdsvis lune temperaturen for årstiden.