Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Overgangen til vintertid skaber ofte en del udfordringer, når dagen pludselig er lidt længere end normalt, og urene ikke rigtigt stemmer. Mange bilister glemmer typisk at få indstillet uret i bilen og får derfor sat P-skiven forkert, når de parkerer. Ligesom mange ikke er opmærksomme på, at den elektroniske P-skive ikke automatisk indstiller tiden, som fx mobiltelefonen gør det.
Det kan blive en dyr fornøjelse at glemme P-skiven
Det er aldrig sjovt at starte ugen med en P-afgift. Q-Park vil derfor gerne minde alle bilister om at indstille bilens ur og den elektroniske P-skive med det samme, så de undgår kedelige P-afgifter.
"Vores opgave er at fjerne eller mindske misbruget af parkeringspladserne, der hvor vi fører opsyn. Det kan vi kun gøre ved at kontrollere, at bilernes P-skiver er indstillet korrekt", siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen.
"Vi udfører kontrollen alle ugens dage - også søndag - og P-vagterne har ikke andre muligheder end at forholde sig til det, som P-skiven viser".
Alex Pedersen tilføjer, at Q-Park naturligvis har præcis samme bemanding på den kommende søndag som på alle andre søndage.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.