Der vanker bøder, hvis man fløjter, vipper på stolen eller slår en skid. Sådanne regler styrer stadig løjerne i de danske skurvogne, og kan som hovedregel findes i nedfældet form oppe under lampen.

Langt sværere er det at finde rundt i de uskrevne regler, der i sagens natur aldrig bliver skrevet ned. Dem, der stort set gælder på alle danske arbejdspladser, men vi sjældent snakker om. Dem, der handler om at sige godmorgen (men ikke gå rundt og give hånd til alle), spise frokost sammen (men ikke dele ud af sin egen madpakke) og huske at mobbe hinanden (uden at mene noget ondt med det).

30 af den slags normer har den tidligere integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya nu valgt at udtrykke i en ny bog med titlen Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked - en slags guide, der især henvender sig til de mange indvandrere, der gerne vil lære at begå sig på en af de 280.000 danske arbejdsplader.

Kom ikke for tæt på 

Som for eksempel hos R98, Københavns affaldsvirksomhed, der pt. har fem procent med anden etnisk baggrund end dansk, blandt sine rundt regnet 500 skraldemænd.

Vi afbryder Jimmy Ahuja (halvt svensk, halvt indisk) midt i frokosten og bemærkninger om at indere ryger hash ad helvede til , og den 22-årige lærling kan straks bekræfte, at det er vigtigt at forstå den særlige danske humor og ironi.

»Der er masser af ironi i jargonen her, og på den måde tror jeg godt, det kan være svært at komme ind på en dansk arbejdsplads. Du skal være imødekommende, men samtidig passe på ikke at komme for tæt på,« siger han og understreger det vigtige i at sidde ved samme bord som de andre i frokostpausen.

»Altså, hvis folk sætter sig for sig selv her, måske fordi, de gerne vil være i fred og læse avis, så kyler vi ting i nakken på dem,« fortæller han og løfter peberdåsen op som eksempel på et godt wake up-call.

Ved siden af sidder 29-årige Majid Menouar og spiser ris. Han har været skraldemand i over tre år, er muslim og stammer fra Marokko. Men måske fordi, han faktisk er født i Danmark, så er Uskrevne regler... ikke lige en bog, han straks vil investere i.

»Jeg går ikke så meget og tænker på så noget. Men det er rigtigt, at danskerne tit undskylder sig med, at det bare var for sjov, hvis de gør en udlænding sur.«

»Ja, ja. For herude driller vi alle øjeblikkeligt,« supplerer Henrik Hougaard Nielsen, der har været hos firmaet i 25 år, og som barn af kristne forældre ligefrem lærte at bande bag på skraldebilen.

»At bande er jo bare en slags jargon, som hører til på den her arbejdsplads,« siger han.

Bagtal og bliv integreret

De kan alle tre tilslutte sig forfatteren Mehmet Yüksekkayas ord om, at hvis du kan finde ud af at bagtale, så er du godt integreret . Danskernes konfliktskyhed er nemlig blandt de uskrevne regler, som Yüksekkaya mener mest kendetegner den danske mentalitet.

»I andre kulturer, for eksempel Sydeuropa og Mellemøsten, er der netop tradition for at håndtere konflikter i det offentlige rum. Her råber og skændes man og lægger ikke skjul på, at der er tale om en konflikt. Sådanne skænderier anses for at være upassende på danske arbejdspladser,« skriver forfatteren.

At hjælpe piccolinen med at lave kaffe til mødebordet eller søge gode råd hos sine kollegaer er modsat andre kulturer heller ikke et svaghedstegn i Danmark. Til gengæld er vi ikke meget for, at man bryder kommandovejen, ikke er præcise med aftaler eller helt konkret - at dele vores medbragte mad med andre, hvilket ellers regnes som en høflig gestus i mange andre lande. Men der er håb. For som Yüksekkay skriver:

»Til gengæld er det en høflig gestus at dele ud af sin slik.«