For cyklisterne ser politiet især efter, om der er lys på cyklen, om cyklisterne kører på fortovet eller overfor rødt lys.
Så husk cykellygterne og overhold færdselsloven, hvis du ikke vil gå i fælden, som 2.100 personer gjorde sidste år, da politiet gennemførte en lignende kampagne.
Politiet vil også have fokus på knallertkørerne, hvor der især tjekkes for ulovlige dele.
Som et nyt værktøj tager politiet et såkaldt rullefelt i brug. Det kan hurtigt og nemt måle en knallerts tophastighed og dermed afgøre, om den er ulovligt tunet.
Kan knallerten køre hurtigere end det tilladte, så vanker der ejeren en bøde.
Hvis politiet inden for tre år to gange registrerer, at knallerten kan køre væsentligt hurtigere end det tilladte, så konfiskeres knallerten.
Ved sidste års knallertkontrol blev 860 knallertkører taget for ulovligheder.