En række danskeres drømme om et nybygget hus efterlades nu helt og aldeles til en uvis skæbne.
Typehusfirmaet Hansen Huse A/S er nemlig taget under konkursbehandling af Retten i Kolding, fremgår det af Statstidende.
Allerede i oktober sidste år satte Hansen Huse ambitionerne på pause, og i foråret satte firmaets ledelse aktiviteterne på vågeblus, så spørgsmål om blandt andet fejl og mangler stod ubesvaret hen.
Ifølge JydskeVestkysten har ejerne af Hansen Huse A/S opgivet gælden til 16 millioner kroner i forbindelse med konkursbegæringen.
Seneste regnskab, der dækker 2021-2022, viste et underskud på knap 12 millioner kroner efter skat. Det sendte egenkapitalen i minus med 3,6 millioner krone. Ved udgangen af regnskabsåret var gælden på 71 millioner kroner.