Laurie Raye fra Washington kom hjem efter et ærinde i byen og fandt sit hus fuldstændigt ribbet for inventar. Kun lidt affald lå tilbage i forhaven.
På få timer havde en masse forskellige fremmede mennesker hentet alle hendes møbler - selv køkkenvasken var skruet af og fjernet, skriver Reuters.
Ukendte gerningsmænd havde som en dårlig spøg indrykket en falsk annonce på netstedet craigslist.org, hvor de reklamerede med, at man kunne afhente alt inventar i huset - ganske gratis.
- Det her har fuldstændig sat min tilværelse i stå, siger en grædende Laurie Raye i resterne af sit hus, hvor der nu kun er nøgne vægge tilbage.
Politiet i Washington har endnu ikke opklaret, hvem der stå bag det grove åbent-hus-arrangement.