Efter to dage med tung regn styrtede en femetagers beboelsesejendom mandag sammen i den indiske by Mumbai.
Brandvæsnet i byen frygter, at beboere er fanget under murbrokkerne.
- Redningsarbejdet er stadig i gang. Vi er ikke sikre på, hvor mange mennesker der er inde i bygningen, siger myndighederne til nyhedsbureauet AFP.
Bygningen styrtede sammen i Mahim-området i den indiske millionby.
/ritzau/