Man skal passe på med fælleseje, i hvert fald hvis éns ægtefælle tager aftalen meget bogstaveligt.
Det gjorde for eksempel en 43-årig tysker, som i fredags gjorde en dyd ud af at dele familiens ejendom i to lige store dele, inden han skulle skilles fra konen.
Den rutinerede murer opmålte det 50 kvadratmeter store træsommerhus i Sonneberg, inden han kløvede det på midten, løftede sin egen halvdel op på et lad og kørte det hjem i sin brors have.
- Manden sagde, at han bare tog, hvad der tilkom ham, men jeg er ikke sikker på, at konen var særligt tilfreds, konstaterede en talsmand for det lokale politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Endnu melder historien intet om, hvad konen har gjort med sin halvdel.