Tidligt søndag morgen blev et ældre ægtepar vækket, da deres landejendom ved Torup mellem Bjerringbro og Randers var i brand.
- De vågner ved, at de kan høre, det brænder, og røgalarmerne går i gang. Ilden havde rigtig godt fat i taget, da de opdager det, så de når ikke andet end at komme ud af huset, fortæller indsatsleder Niels Henrik Jensen, Beredskab & Sikkerhed, til Lokalavisen Favrskov.
Ægteparret slap uskadte ud af den overtændte ejendom, men brandvæsnets røgdykker hentede hunden ud.
- Den gik herfra, så jeg tror, den klarer det, fortæller indsatslederen.
Branden blev meldt klokken 04.23, men allerede da branvæsnet nåede frem branden så voldsom, at der var ild i taget.
Mandskab og køretøjer fra flere stationer deltog i slukningsarbejdet, men på billeder fra stedet kan man se, at ejendommen er brændt ned til grunden.
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)