I aftenens semifinale i "Vild med dans" bliver der ingen ommer.
Der bliver således ingen omdans, men kun kort proces med tre par, der går videre til finalen, og et par, der må forlade konkurrencen.
Således skal de fire par Albert Rosin Harson og Jenna Bagge, Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen, Emili Sindlev og Mads Vad samt Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst præstere det yperste i de to danse hvert par skal ud i i semifinalen.
Alle fire par danser argentinsk tango, mens Albert og Jenna, Merete og Thomas samt Emili og Mads desuden skal danse samba, og Nukâka og Silas i deres anden dans skal ud i en quickstep.
Både i semifinalen og i finalen vil der blive danset uden publikum.
Konkurrencen begynder klokken klokken 20.35 og sendes på TV 2 og TV 2 Play.
Følgende fire par er semifinalen i "Vild med Dans" anno 2020: Influencer Emili Sindlev og Mads Vad, skuespiller Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen, skuespiller Albert Rosin Harson og Jenna Bagge, og skuespiller Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix