The Hunger Games er blandt de mest omtalte film i år. Og dens salgstal fra åbningsweekenden i USA sætter en stor, fed streg under, hvorfor.
Filmen har nemlig solgt for over 868 millioner i den første weekend. Det er det højeste nogensinde for en film, der ikke er en fortsættelse af en anden film.
Men selv der lægger den sig flot og slår endda den utroligt populære Twilight-serie, som den ellers er blevet sammenlignet med.
Det er kun Harry Potter-afslutningen og Batman-filmen The Dark Knight, der kan prale af at have solgt mere end The Hunger Games i åbningsweekenden. Dermed er actionfilmen, hvor teenagere kæmper til døden i et fremtidigt reality show, den tredjebedst sælgende nogensinde.
"At starte på den her måde er fuldtændig uforståeligt," siger distributiondirektøren på Lionsgate, der har udgivet filmen, David Spitz til BBC.
The Hunger Games er baseret på romanserien af samme navn af Suzanne Collins, og der er planlagt flere film.
Kilde: BBC