Et olieudslip koster ved Anholt har kostet flere hundrede fugle livet. Fuglene er blevet indsmurt i olie og bliver nu aflivet, oplyser Skov- og Naturstyrelsen til TV2 lørdag. Det vides ikke, hvor olien kommer fra. Søværnets Operative Kommando har ikke har kunnet se olie på vandoverfladen, og eksperter mener derfor, at olien driver nogle meter under overfladen. Men fuglene bliver alligevel tilsølet, fordi de dykker efter føde.
Mellem 350 og 500 fugle er indsmurt i olie. Det er primært sortænder, edderfugle og fløjsænder, der plejer at overvintre nord for Anholt.
15 mand er sat ind for at aflive fuglene.
»Vi skyder fuglene, hvis vi kan komme tæt nok på. Problemet er, at fuglene ikke er totalt indsmurt i olie og derfor kan fjerne sig, og det milde vejr betyder, at de klarer sig rimeligt. Men de kan ikke flyve ret langt,« siger Morten Abildstrøm til TV2 lørdag.