Overfaldet fandt sted ved 8-tiden ved Skovlyvej i Randers, oplyser Østjyllands Politi.
Den 14-årige pige kom gående ad Bækkestien ved Skovlyvej, hvor hun pludselig blev overfaldet og befølt af en mand.
Følg med når vi efterlyser på Facebook - klik her og vær med nu
Overfaldet fandt sted omkring 30 meter fra Skovlyvej, men gerningsmanden nåede ikke langt, fordi en hundelufter samtidig kom forbi.
Det fik manden til hurtigt at løbe fra stedet, oplyser politiet.
Nu efterlyser man den formodede gerningsmand, og han beskrives som følgende:
Mand, 25-30 år, 180-185 cm høj, alm. af bygning, dansk talende, lys i huden, brune øjne. Iført en lys vindjakke med hætte, og en blå hue.
Han løb mod Skovlyvej, og derfra videre i en ukendt retning.
- Samtidig efterlyser vi vidner til overfaldet eller personer, som har bemærket en person der svarer til signalementet, lyder det fra politiet, og du kan aflevere oplysninger på nummer 114.