Udadtil fremstå hun som en sand dyreven, der bruger det meste af sit liv på at redde nødlidende hunde. Men i virkeligheden er Tania Gomez en hårdkogt kriminel. Det mener i hvert fald den fælleseuropæiske politistyrke, Europol, der har placeret den svenske kvinde på sin liste over Europas 100 mest eftersøgte personer.
– Gomez er efterlyst for alvorlige narkorelaterede forbrydelser og alvorlig hvidvask af penge, lyder det blandt andet på Europols hjemmeside.
Tania Gomez stod bag Hundgärin, der havde som formål at redde hjemløse hunde over hele Europa. Og på hendes instagram-profil er hun da også afbilledet med adskillige forskellige hunde.
Men det har tilsyneladende været en skalkeskjul for hendes egentlige virke.
– Hun har forbindelse til en bande af organiserede kriminelle i Stockholm, hvor hendes rolle har været at aflevere og transportere store mængder narko og penge, lyder det fra Europol-
Tania Gomez er tilsyneladende gået under jordet, hun har i hvert fald været efterlyst siden marts 2021.