Det var en tilfældig, men snarrådig fotograf, der reddede hunden ud af flammerne.
Det fortæller presse-fotos.dk.
- Jeg kommer kørende og kan se, at der kommer noget røg fra et sommerhus. Først tænker jeg, at der må være nogen, der har tændt et bål, men foran sommerhuset står en ung pige, der er ved at ringe 112.
Sådan beskriver Presse-fotos.dk’s fotograf de første momenter, da han søndag eftermiddag ankom til det, der viste sig at være et flamme-omsluttet sommerhus.
Det skulle dog vise sig at være mere end bare en ordinær brand, vores fotograf lige var ankommet til, fortæller mediet.
- Pludselig skriger nogen, at der er en hund derinde, fortæller han og fortsætter:
- Jeg får revet et vindue op og finder en stor hund, som jeg får hevet ud af det kraftigt røgfyldte sommerhus, lyder det.
Billeder fra Magnusvej i Odder vidner om, at både flammer og røgdannelse var massiv som følge af branden.
Adskillige brandfolk ankom for at bekæmpe branden, hvor ingen mennesker kom noget til.