Et tragisk dødsfald har rystet Storbritannien efter en 12 dage gammel baby er blevet dræbt af familiens hund. Det skriver flere engelske medier.
Politi og ambulance blev tilkaldt til et hus i byen Doncaster, efter familiens hund havde bidt den nyfødte dreng. Babyen, som havde svære skader blev straks bragt til hospitalet, men stod ikke til at rede og blev kort efter erklæret død.
I forbindelse med det tragiske dødsfald har politiet anholdt en 35-årig mand og en 27-årige kvinde, som er under mistanke for groft uagtsomt manddrab.
Hunden, som menes at være af blandede racer, angreb den lille dreng søndag eftermiddag. Den er nu blevet fjernet fra hjemmet. Politiet vil ikke overfor de engelske medier fortælle om hunden er blevet aflivet.