Der mødte redningsmandskabet et frygteligt syn, da de fredag morgen lokal tid rykkede ud til et hus i den australske kystby, Townsville.
Her fandt de en kvinde, der havde fået bidt højre arm af lige under albuen. Kvinden lå uden for huset, hvor en meget aggressiv hund var indenfor.
Kvinden blødte så voldsomt, at politiet måtte give førstehjælp, indtil lægepersonale nåede frem. Hun behandles nu på hospitalet, hvor hendes tilstand beskrives som alvorlig, men stabil. Hendes afbidte arm blev også fundet på stedet og bragt til hospitalet.
Naboer har siden fortalt til det amerikanske medie, Australian Broadcasting Corporation, at hunden har ry for at være særdeles aggressiv.
Hunden, der menes at være af racen pittbull, blev aflivet på stedet.