Hun er et af verdens rigeste mennesker – men formuen er blevet en smule mindre for MacKenzie Scott.
Hun har nemlig doneret intet mindre end 4 milliarder dollars væk – det er lige knap 25 milliarder danske kroner. Pengene går til mennesker, der er blevet hårdt ramt af coronapandemien.
MacKenzie Scott kan takke sin eksmand for sin enorme formue. Hun var nemlig gift med Amazon-stifteren Jeff Bezoz – og fik en voldsom sum penge, da de blev gift.
– Denne pandemi har smadret livet for mange amerikanere, der i forvejen havde det hårdt, skriver hun på en blog. Hun har doneret de mange penge til mere end 380 forskellige velgørende organisationer.
Selv om 25 milliarder nok vil være en slat for de fleste, er det blot et greb i lommen for MacKenzie Scott. Forbes har kåret hende til verdens 18. rigeste person – alene i år er hendes formue steget med 144 milliarder kroner, så hun nu er god for 372 milliarder kroner.
Det er for øvrigt ikke første gang i år, Scott gavmildt deler ud af sin enorme formue. I juli sendte hun således 10 milliarder kroner til 116 andre velgørende organistationer.
MacKenzie Scott er blot en blandt mange ufatteligt rige mennesker, der gennem Giving Pledge har lovet at donere størstedelen af formuen væk.
Hendes eksmand har også været i det gavmilde hjørne i år. Han har lovet, at han vil donere 60 milliarder kroner den til kampen mod klimaforandringer – den første check på godt fire milliarder er allerede sendt afsted.