Der blev jublet og danset, men sikkert også fældet en tåre, da Sarah Grünewald stoppede som vært i "Vild med dans".
Efter en årrække som vært for det populære danseprogram var den snart 41-årige Sarah Grünewald nærmest blevet synonymt med programmet - og utroligt populær.
I 2013 blev Sarah Grunëwald valgt som Claus Elmings nye medvært i sæson 10 af "Vild med dans" - og så blev hun ellers hængende som vært til og med sæson 20.
Nu kan den dygtige tv-vært føje en helt ny titel til sit ellers i forvejen flotte CV.
LÆS OGSÅ: Vild med dans-vært får nyt job - igen.
Ved weekendens store pris-show, Reality Awards, blev der uddelt hele 17 priser i KB Hallen - og en af dem gik til Sarah Grünewald.
Til salens store begejstring løb tv-værten med titlen som Årets hotteste kvinde for hendes indsats i programmet "Over Atlanten".
Publikum måtte dog først spejde forgæves efter hende, da Sarah Grünewald havde forladt hallen for at ryge, men selvfølgelig lykkedes det efterflgende at få hende hædret på scenen, hvor hun var lutter smil og glæde over prisen.