Torsdag blev han reddet ud af de dybe, underjordiske huler i Alperne, hvor han havde ligget såret i 11 dage, efter han var blevet ramt i hovedet af klippeskred. Fredag takkede den 52-årige Johann Westhauser de mange redningsfolk, der har været med i den lange redningsaktion, hvor han i løbet af flere dage blev behandlet, mens han langsomt blev fragtet ud af det kilometerdybe hulesystem.
´Godmorgen til alle de mennesker, der har hjulpet mig ekstremt meget. Jeg var i meget gode hænder. Jeg vil gerne takke alle kammeraterne, der var involveret i huleredningen. Det var en meget stor opgave.´
Ifølge lægerne er den tyske huleforsker ved godt helbred, til trods for at han har fået kraniebrud, men han skal stadig blive op til en måned på hospitalet.
Medvirkende:
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen