»Længe leve revolutionen.«
Sådan råbte Venezuelas præsident Hugo Chavez, da han natten til mandag fik besked om sin jordskredssejr ved søndagens præsidentvalg. Chavez fik 61 procent af stemmerne i det sydamerikanske land, hvorimod hans udfordrer Manuel Rosales måtte nøjes med 38 procent. Det skriver Reuters efter, at 78 procent af stemmerne er talt op. Hvis procenterne holder, så er det Chavez? største sejr hidtil i et præsidentvalg.
Chavez kan nu fortsætte seks år til på Venezuelas højeste post. Samtidig er sejren et slag i ansigtet for USA?s præsident George W. Bush. Chavez bruger enhver lejlighed til at kritisere Bush og USA i lidet flatterende vendinger. Således udtalte han da også efter valgsejren til forsamlede støtter.
»Det er endnu et nederlag for den djævel, som vil kontrollere verden.«
I september fik Chavez stor medieopmærksomhed over hele verden, da han på FN?s talerstol kaldte Bush for en djævel.
Genvalget af Chavez cementerer den røde bølge, som har fejet ind over Sydamerika de sidste år. En bølge, som Chavez meget gerne vil står i spidsen for. Således har han da også kørt sit kampagne med sloganet ?Rød, virkelig rød?.
Chavez er populær blandt den fattige del af Venezuelas befolkning.