Der er lagt op til diplomatisk krig mellem USA og Venuzela.
Det sker efter, at landets præsident Hugo Chavez i går besluttede at afvise den nye, amerikanske ambassadør i landet.
Ambassadøren Larry Palmer har udtalt sig særdeles kritisk om styret Venezuela efter at være blevet udpeget af præsident Obama.
Han har blandt andet sagt, at der var lav moral blandt landets soldater, antydet at der ikke var frihed i landet og har beskyldt det for at huse træningslejre for terrorister.
"Han kan ikke komme her. Han har diskvalificeret sig selv ved at bryde de diplomatiske regler. Han dømmer os alle på forhånd - selv vores væbnede styrker," sagde Hugo Chavez i går på direkte tv.
Han opfordrer nu Obama til at finde en anden og bedre kandidat til ambassadør-posten.
Obama har dog tidligere fastslået, at han står inde for Larry Palmers udtalelser, som han siger falder inde for regeringens officielle politik.
Det er ikke første gang, at Hugo Chavez ligger i konflikt med amerikanske ambassadører.
Han har tidligere udvist en ambassadør efter en konflikt i Bolivia, og en tidligere amerikansk ambassadør menes at stå bag et militærkup vendt mod Hugo Chavez i 2002.