For tiden er Anne Hathaways telefonsvarer fyldt op med beskeder fra skuespilleren Hugh Jackman, der forsøger at overtale den unge skuespillerinde til at spille med i musicalen 'Carousel'.
Den australske stjerne har udviklet et manuskript baseret på Stephen Sondheims musical - og Jackman mener kun, at Hathaway kan spille den ene hovedrolle som Julie Jordan. Samtidig skal Jackman spille rollen som Billy Bigelow, skriver contactmusic.com.
"Jeg har i lang tid ønsket at lave en musical-film og efter film som Moulin Rouge, Chicago og Hairspray, tænkte jeg, at der er store muligheder her," siger Hugh Jackman.
Umiddelbart har skuespillerinden ikke svaret tilbage på beskederne endnu, da hun selv er travlt optaget med et andet musical-projekt. Hathaway skal nemlig spille med i en ny udgave af 'The Wizard of Oz'.