Huddersfield er blot en enkelt sejr fra at rykke op i Premier League, men det samme kan siges om Reading.
De to klubber mødes således i en afgørende finale om at sikre oprykning, da Huddersfield onsdag besejrede Sheffield Wednesday efter straffesparkskonkurrence.
Det første playoffopgør mellem klubberne endte 0-0, og det var også stillingen i onsdagens opgør indtil det 51. minut, da Steven Fletcher bragte Sheffield Wednesday foran 1-0.
Desværre for hjemmeholdet fik Tom Lees scoret selvmål i det 73. minut, og dermed endte den ordinære spilletid 1-1, og da der ikke blev spillet med reglen om udebanemål, så måtte der forlænget spilletid til.
Den ændrede ikke på resultatet, og derfor måtte klubberne også ud en straffesparkskonkurrence.
Her blev det hele afgjort, da Sheffield Wednesdays Fernando Forestieri misbrugte til sidst, og Huddersfield-keeper Danny Ward blev den store helt.
Opgøret mellem Reading og Huddersfield spilles 29. maj på Wembley.
/ritzau/