En 37-årig mand er i kritisk tilstand, efter et alvorligt trafikuheld mellem en lastbil og en personbil syd for Herning torsdag aften.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi kort efter midnat natten til fredag.
Rute 12 Vardevej nord for Kibæk var totalt spærret flere timer efter ulykken, men efter midnat er der igen åbnet for trafik.
Ulykken skete, da den 37-årige mand i personbilen af uransagelige årsager kom over i modsatte vognbane og stødte frontalt ind i lastbilen.
Føreren af personbilen blev efter ulykken bragt til Aarhus Universitetshospital, Skejby i helikopter.
Føreren af lastbilen blev kørt til undersøgelse på Regionshospitalet Herning. Han er udskrevet igen.
Politiet skrev torsdag aften på Twitter, at vejen ville være spærret i en del timer, og at en bilinspektør var på vej.
Bilinspektørens undersøgelse forventes i løbet af nogle dage, siger vagtchef Jan Nørum ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Kibæk ligger omkring 13 kilometer syd for Herning.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.