Hjælpen er på vej til Køge.
Efter et døgn uden rent vand i hanerne opretter Køge Kommune nu en hotline til sine indbyggere, så de kan få svar på deres mange spørgsmål.
På baggrund af en mistanke om bakteriel forurening af vandet fra det lille privatejede vandværk Lyngen, lukkede Køge Kommune mandag for vandforsyningen i området.
Foreløbig meldes der om 16 mennesker, der udviser symptomer på forgiftning som feber, opkast og diarré. En række vandprøver er sendt til laboratorieundersøgelse for at fastslå årsagen til forureningen – svaret foreligger klokken seks tirsdag aften.
Nummeret til kommunens hotline er det mundrette 56 56 56 56.