Telefonen ringer omkring ti gange dagligt hos Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder.
Både almindelige borgere, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen melder om stribevis af eksempler på mulige illegale arbejdere, brud på arbejdsmiljøloven og fupfirmaer.
Fra hotlinens oprettelse i marts sidste år og frem til maj i år har callcentret modtaget flere end 1.900 henvendelser.
- Det er væsentlig flere, end vi havde forventet. Vi har ikke så meget praktisk erfaring med at få henvendelser på denne måde. Men social dumping optager folk rigtig meget. Og det har vist sig, at mange af henvendelserne er relevante, siger kontorchef Eva Jensen til Newspaq.
Hovedparten af henvendelserne drejer sig overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne og udenlandsk arbejdskraft, der ikke er registreret i RUT-registret, Registret for Udenlandske Tjenesteydere.
En mindre del af opkaldene er fra hvervgivere, der bestiller udenlandsk arbejdskraft og søger hjælp til registrering.
Når et opkald tyder på ulovligheder tager Arbejdstilsynet frakken på og aflægger besøg på byggepladser eller andre arbejdspladser. En række sager bliver desuden henvist til politiet og Skat.
- Vi reagerer på alle relevante henvendelser, hvor vi har mulighed for at finde virksomhederne, og hvor vi har relevant viden at gå ud fra. Der tager vi ud og laver kontrolbesøg, fortæller Eva Jensen.
Hverken myndighederne eller arbejdsmarkedets parter har fuldt overblik over omfanget af social dumping.
Men hos Danmarks største fagforbund 3F med 323.000 medlemmer er erfaringen, at der er problemer med hovedparten af de arbejdsforhold, hvor udenlandsk arbejdskraft er involveret.
- I de værste tilfælde er der for eksempel tale om folk, der lever under slavelignende forhold i den bygning, de renoverer. De bliver holdt fanget, og deres papirer er taget fra dem. Vi hører typisk om sagen, når de ikke har mulighed for at overleve længere, fordi de ikke har fået løn, siger Palle Bisgaard, der er formand for 3F Byggegruppen.
Forrige torsdag sendte fagforbundet næsten tusind tillidsfolk på gaden for at danne sig et billede af problemerne med social dumping. Og der var gevinst på alle felter
- Også på den dag oplevede vi adskillige meget grelle tilfælde. Men det er jo klart, at det ikke er al social dumping, der har menneskehandel-agtig karakter. Der er masser af forhold, hvor folk bare prøver at skjule sig og ikke registrerer sig i det lovpligtige RUT-system eller sjusker med sikkerheden, fortæller Palle Bisgaard.
Langt de fleste af 3F's sager mod udenlandske firmaer handler om sultelønninger langt under overenskomster på området, arbejdstider uden overarbejdsbetaling, varsling og mulighed for forhandling.
Og selvom Palle Bisgaard roser den nuværende SRSF-regering og Enhedslisten for at have afsat 100 millioner kroer til initiativer mod social dumping, så mangler politikerne stadig at lukke hullerne, når udenlandske virksomheder registrerer sig i Danmark.
Myndighederne har nemlig ringe muligheder for at finde ud af, om de udenlandske virksomheder, der oplyser, at de er registreret i et andet land, har rent mel i posen.
- En stor del af de udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, er reelt ikke virksomheder nogen andre steder end i det RUT-register, de skal stå tilmeldt i her i Danmark. Det betyder, at de ikke betaler skat og sender underbetalt arbejdskraft til Danmark. Det er der ingen myndigheder, der kontrollerer. Vi ved, regeringen har kikkerten på det. Men der er ikke sket noget endnu, siger Palle Bisgaard.