Føleforstyrrelser, skader på nervesystemet og i værste fald et liv i kørestol.
Det er nogle af de følgevirkninger, som unge risikerer, hvis de misbruger lattergas som rusmiddel.
Og de seneste år har neurologer på Bispebjerg Hospital fået et stigende antal personer i behandling på grund af lattergas.
Det fortæller Jacob Marstrand, der er ledende overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
- I neurologisk regi ser vi, at der kommer et støt stigende antal personer med påvirket motorik. Altså hvor de ikke kan styre deres arme og ben, fordi de mister følesansen på grund af lattergas-misbruget, siger han.
I 2020 havde hospitalet tre personer i behandling på grund af lattergas-misbrug. I 2021 var det syv personer, mens det i 2022 var 17 personer.
Der er indtil nu i 2023 allerede registreret 17 personer, og det bekymrer Jacob Marstrand.
- De får skader på nervesystemet, som vi ikke med sikkerhed ved, om de kan komme sig over. Nogle af dem vil formentlig få permanente skader på deres nervesystem. Og dem, der er værst ramt, kan altså knap nok gå.
- Og det er jo ret alvorligt for en ung person at blive så påvirket i deres motorik, at de i værste fald kan blive kørestolsbrugere, siger han.
Da det fortsat er et forholdsvis nyt fænomen, at lattergas bruges som rusmiddel, ved neurologerne endnu ikke med sikkerhed, om følgevirkningerne er kroniske eller forsvinder igen.
- Vi arbejder på at få lavet nogle opgørelser og se, hvor lange følgevirkningerne er. Men det er et fænomen, vi først er begyndt at se her inden for de seneste år, siger han.
Når patienter oplever neurologiske symptomer efter indtagelse af lattergas, skyldes det, at lattergas destruerer kroppens B12-vitamin. Det er et vitamin, som kroppen ikke selv kan skabe, og så kan man få B12-mangel.
Den mangel kan medføre skade på nervefibre, der fører til blandt andet til føleforstyrrelser. Patienter med følgevirkninger bliver derfor behandlet med B12.
De patienter, neurologer på Bispebjerg Hospital møder, har taget lattergas i meget forskellige mængder, fortæller Jacob Marstrand.
- Historierne varerier fra, at det er noget, de tager flere gange om dagen fast, til at personen nærmest bare har taget det en enkelt gang.
Lattergassen, der bruges som rusmiddel, kommer fra gaspatroner. De er produceret til industrielt brug i eksempelvis sifonflasker.
Lattergas fra gaspatroner bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra patronerne.
I sommeren 2020 blev det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private. Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.
Trods stramningen bliver der alligevel købt og brugt mange flasker med lattergas som rusmiddel.
Ifølge Erhvervsministeriet foregår salget af gaspatroner blandt andet på sociale medier. Men det er også muligt at købe patronerne på nettet.
Også hos Giftlinjen, der er Bispebjerg Hospitals landsdækkende telefonrådgivning med råd og hjælp om forgiftning, oplever læger et stigende antal henvendelser om lattergas.
I 2022 fik linjen 98 henvendelser om lattergas. Det er på samme niveau som før lovstramningen i 2020.
/ritzau/