Kampen kunne være tippet til hver en side, men Den Gule Fare scorede altså målene og hægter dermed nordsjællænderne af i topstriden, mens de selv kun har fire point op til FC Københavns tredieplads.
Gilberto Macena bragte Horsens på sejrskurs tidligt i kampen, og den føring var helt i orden.
I anden halvleg pressede FC Nordsjælland til gengæld gevaldigt på, og Morten Wieghorsts mandskab må derfor ærgre sig over Casper Johansens langskud, der små 20 minutter før tid blev rettet af og snød Jesper Hansen i nordsjællændernes mål.