Horsens lagde godt ud i opgøret mellem de to midterhold, hvor det blev til flere gode tilbud i et vaklende Randers forsvar.
Komunikationen kiksede i flere situationer i kronjydernes bageste kæde, hvilket de to lynhurtige angribere fra Horsens, Rawez Lawan og Gilberto Macena, udnyttede til at skabe flere gode tilbud.
Helt symptomatisk var det også en forsvarsfejl, der lagde kimen til Horsens-målet, da Issah Ahmed meget klodset nedlagde Rawez Lawan i straffesparksfeltet.
Kort efter kunne Fabiano udligne, da han kom alene med Horsens keeper, Søren Jochumsen, men han misbrugte den store chance.
Første halvleg bød på flere gode tilbud i begge ender uden yderligere scoringer. Efter pausen faldt intensiteten, og Horsens kunne køre en fortjent sejr i hus.