Hongkongs trængte leder, Carrie Lam, ville sige op, hvis hun kunne.
Det fremgår af en lydoptagelse fra sidste uge under et møde mellem den politiske leder og en gruppe forretningsfolk.
På det lukkede møde sagde Lam angiveligt, at hun har et "meget begrænset" råderum til at løse krisen i Hongkong, fordi uroen er blevet et nationalt sikkerheds- og suverænitetsspørgsmål for Kina.
- Hvis jeg havde et valg, ville min første handling være at sige op, siger Lam på engelsk på lydoptagelsen.
Hun tilføjer, at hun ville give en "dybfølt undskyldning".
Carrie Lam siger videre, at hun har forårsaget "utilgiveligt kaos" ved at antænde den politiske krise, der lige nu dominerer byen.
Demonstrationerne i Hongkong tog for alvor til i begyndelsen af juni, da indbyggerne protesterede mod et nyt lovforslag fra Lams administration. Forlaget ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.
Carrie Lam har siden erklæret lovforslaget for skrottet. Men demonstranterne er utilfredse med, at hun ikke formelt har trukket det tilbage. Mange kræver også, at hun træder tilbage.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Lams "dramatiske og til tider kvalfulde" udtalelser på lydoptagelsen giver det hidtil klareste indblik i det kinesiske lederskabs tankegang, mens Kina forsøger at navigere i urolighederne i Hongkong.
På et pressemøde tirsdag siger Carrie Lam, at hun aldrig har bedt den kinesiske regering om at lade hende træde tilbage.
- Jeg har aldrig tilbudt nogen min opsigelse, siger hun.
Med krisen i Hongkong befinder Kina sig i øjeblikket i den største politiske krise i landet siden massakren på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen-pladsen) i den kinesiske hovedstad, Beijing, i 1989.
For anden dag i træk vil tusindvis af studerende på skoler og universiteter i Hongkong tirsdag boykotte undervisningen og holde prodemokratiske demonstrationer og protester mod styret.
Mandag var den første undervisningsdag efter sommerferien, men mange studerende dukkede ikke op og blev i stedet på gaden, hvor de dannede kæder, sang og råbte slagord.
Studerende udgør en meget stor del af demonstranterne, hvilket også var tilfældet i de prodemokratiske demonstrationer i 2014, som blev ledet af Paraplybevægelsen, som var en form for forløber for den nuværende protestbevægelse.
Boykotterne af undervisningen sker efter en weekend med kaotiske gadekampe i storbyen, hvor de massive folkelige protester er gået ind i deres 14. uge.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters