Bilfabrikanten Honda meddeler torsdag, at man vil trække 1,3 millioner biler af mærket Honda Fit - eller 'Jazz' som den hedder i Europa - tilbage.
Det skyldes, at der er en defekt på en ledning, der fører hen til forlygterne og at lyset dermed svigter. Det skriver Reuters.
Defekten har endnu ikke haft alvorlige konsekvenser i form af uheld, men man vælger altså alligevel, at trække biltypen tilbage.
I Japan er Honda Fit landets mest populære bil efter Toyota Prius.
Tilbagetrækningen ventes at komme til at koste Honda i omegnen af 240 millioner kroner.