Fra i dag og en uge frem vil Købehavn blive prydet af pangfarvede bøsser, lesbiske og transseksuelle fra hele verden.
Sportsstævnet World Outgames for de trans- og homoseksuelle vil nemlig at gøre op med den machokultur, der findes i idrætten over det meste af verden.
"Mange steder er det dybt tabubelagt at være homoseksuel idrætsudøver," forklarer Steffen Jensen, der er talsperson for World Outgames hos LBL.
"I langt, langt de fleste steder i verden er det desværre er sådan, at man i sportsverdenen ikke kan være åben om sin seksualitet. Har du for eksempel du nogensinde hørt om åbne bøssefodboldspillere?," spørger han retorisk.
Også herhjemme kan seksualiteten være i vejen, når man dyrker idræt, fortæller arrangøren.
"Idrætten har en kultur, der bygger på nogle meget maskuline værdier, og der kan det i nogen sammenhænge være rigtig, rigtig svært at være den eneste homoseksuelle på et hold eller i en klub, for man kan hurtigt komme til at føle sig meget alene og overset," siger Tommy Kristoffersen, der er sportschef ved World Outgames, til Newspaq.
Han håber at arrangementet vil gøre det tydeligt for enhver, at de homoseksuelle i den grad findes i og gerne vil være en del af idrætsverdenen.
World Outgames forventede oprindeligt at tiltrækker omkring 20.000 ekstra turister til København. Men inden begyndelsen af stævnet er forventningerne sat ned til omkring 10.000 udenlandske besøgende til stævnet, der i stor grad er finansieret af Københavns Kommune.