Selv om begejstrede danske politikere for fire år siden sikrede homoseksuelle samme ret til at adoptere som heteroseksuelle, er der i praksis stadig langt til ligestilling i 2014. Det skriver Politiken tirsdag.
Kun Sydafrika vil reelt afgive børn til danske homoseksuelle, og her kan de kun komme i betragtning til børn med såkaldte "special needs", der eksempelvis dækker over diagnoser som hiv, sukkersyge, sammenvoksede tæer eller læbeganespalte.
Thomas Møller Lassen og Rasmus Holm, der som det første danske homopar for nylig har adopteret et udenlandsk barn, følte sig voldsomt diskrimineret, da de blev opmærksomme på vilkåret, som de dog siden har accepteret at underlægge sig.
- Det føles moralsk forkert og morbidt, at man er tvunget til at sidde og vælge lidelser til og fra hos sit kommende barn, siger Thomas Møller Lassen til Politiken.
Hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede (LGBT) betegner forperson Søren Laursen vilkåret som udtryk for en "syg logik".
- Det er jo klart en forskelsbehandling. Selve princippet i, at man som par af samme køn bliver fravalgt til så mange børn, er problematisk, siger Søren Laursen til Politiken.
Han bakkes op af overraskede ordførere fra alle dele af det politiske spektrum.
- Det er hverken i orden at diskriminere på baggrund af seksualitet, nationalitet eller køn, og derfor kan vi sagtens tillade os at stille kritiske spørgsmål til andre landes praksis, siger Venstres ligestillingsordfører Fatma Øtken til Politiken.
Ligestillingsminister Manu Sareen (R) betegner det som et "grundvilkår" at acceptere afgiverlandenes praksis ved international adoption.
- Vi skal i internationale sammenhænge arbejde for, at der kommer skred i forståelsen af homoseksuelles forhold og rettigheder, udtaler han i en skriftlig kommentar til Politiken.
/ritzau/