Vatikanet himler, men bøsser og lesbiske jubler.
I den norditalienske by Padua har bystyret givet homoseksuelle par de samme juridiske rettigheder som gifte heteroseksuelle par. Det skyldes en ny lov, der kort fortalt går ud på, at alle samboende ? uanset seksuel observans ? bliver fuldt ud lovmæssigt ligestillet med gifte, oplyser AP.
Men dette huer ikke en vis mand med en høj hat i Vatikanstaten. Ifølge den hellige stats officielle avis, L?Osservatore Romano, er den nye lov et forsøg på at legalisere homoseksuelle ægteskaber.
Bystyret i Padua afviser dog, at dette er hensigten, men udtaler i stedet, at de juridiske rettigheder til samboende er en bureaukratisk lettelse i mange forskellige slags forhold ? ikke kun i de homoseksuelles.
Der er ind til videre ikke noget, der tyder på, at resten af Italien får samme liberale lovgivning som Padua lige med det samme.