Mænd bør ikke fjolle rundt med mænd - kvinder skal holde fingrene fra kvinder.
Det var budskabet, da Pave Benedict XVI talte til en forsamling i Vatikanet mandag.
Han understregede, at adskillelsen af mænd og kvinder er central for den katolske kirke. Og opfordrede derfor til, "at den orden, fastsat af skabelsen, bliver respekteret."
Pavens taler er gerne en smule kryptiske, men Benedict er tydeligt bekymret for menneskets lyst til seksuelle eksperimenter og eventyr.
"Regnskoven fortjener bestemt, men mennesket som skabning fortjener den samme beskyttelse."
Samtidig langede Paven ud efter teoretikere, der forsøger at anlægge et mere nuanceret blik på køn og seksualitet.
"De teorier leder til den endelige adskillelse af mennesket fra dets Skaber," sagde Benedict XVI.
Homoseksuelle herhjemme og i udlandet har allerede fordømt talen.
Katolik, homoseksuel og rejsekonge Stig Elling siger:
"Det er grotesk for en som mig, der er homoseksuel og katolik. Paven får dumpekarakter for den udmelding. Vi er kommet langt i Danmark, hvad angår homoseksuelles rettigheder, men det her kan vi ikke bruge til noget," siger Stig Elling til Berlingske.dk.