På skærmen er han kendt som skørtejægeren Barney Stinson, der nedlægger kvinder på stribe i den populære tv-serie 'How I Met Your Mother', som herhjemme vises på TV 3+.
I det virkelige liv hedder han Neil Patrick Harris, er homoseksuel og kommende far til tvillinger.
Den 37-årige skuespiller skriver på sin Twitter-profil, at han sammen med kæresten David Burtka skal være forældre til tvillinger.
"Hold fast: David og jeg venter tvillinger til efteråret. Vi er super spændte/nervøse/begejstrede," skriver den glade tv-stjerne.
Skuespilleren kommer også med en lille bøn til paparazzierne.
"Håber, at pressen vil respektere vores privatliv," skriver han på Twitter.
Neil Patrick Harris er i øjeblikket nomineret til tre Emmys for sin rolle som Barney Stinson i 'How I Met Your Mother'.