Den officielle holdning i Vatikanstaten er, at homoseksualitet er en synd. Sådan ser ikke alle miniputstatens præster imidlertid på det. De er nemlig selv homoseksuelle.
I en italiensk tv-udsendelse om netop homoseksuelle, katolske præster medvirkede en række præster. Af hensyn til præsternes fortsatte karriere foregik interviewene anonymt, men en af præsterne blev alligevel genkendt - ikke fordi man kunne se hans ansigt, men fordi interviewet foregik i den højtstående mands eget og letgenkendelige kontor. Det skriver BBC.
Fra kirkens side faldt straffen prompte i form af en suspendering. Ifølge en talsmand fra Vatikanet vil der nu blive gennemført en undersøgelse inden der afsiges endelig dom over præsten.